Klinikken er velbeliggende på Vesterbrogade 8, centralt beliggende i store, lyse lokaler og med gode parkeringsforhold. Der er handicapvenlig adgang, evt. via elevator.
Der er én fast læge, klinikkens ejer, der har drevet samme praksis siden 1992. Herudover er der ofte en uddannelseslæge som er i gang med at uddanne sig til speciallæge og som har minimum 1/2 års praktisk erfaring efter endt universitetsuddannelse. Der er tilknyttet sygeplejerske, som ud over alt forekommende sygeplejefagligt arbejde også har selvstændige konsultationer.
I perioder vil du også kunne møde medicinske studenter. De skal som led i uddannelsen til læge have et antal selvstændige konsultationer, superviseret af en praktiserende læge. Du kan blive spurgt om tilladelse til at lave videooptagelse af sådanne konsultationer.
I receptionen møder du vores sekretær. Hun passer telefonen og tager sig af alt praktisk i forbindelse med klinikkens daglige drift, især tidsbestilling, men også urinprøver, afsendelse af blod- og vævsprøver, desinfektion af utensilier m.m.

Konsultationer foregår kun efter forudgående tidsbestilling, og det er vigtigt af hensyn til planlægningen, at du overfor sekretæren oplyser hvilke problemstillinger der skal belyses under læge- eller sygeplejekonsultationen. Der kan være tilfælde, hvor det vurderes, at alt ikke kan nås på samme dag. I sådanne tilfælde må der skal bestilles yderligere tider en anden dag.

Klinikkens telefon er åben som angivet her på siden, men hvis du har brug for akut lægehjælp, vil du hele dagen kunne træffe én af os – det bliver anvist hvordan på hovednummeret